Relatives Act er et peer-netværk med fokus på læring,
handling og nye relationer.
Netværket tilbyder faglig og professionel støtte,
samt aktiv hjælp til terrorofres langsigtede behov
efter at have oplevet terror eller
terrorrelaterede hændelser på nært hold.
Hos Relatives Act får du udvikling og anerkendelse for din viden.
Terror og radikalisering er typisk livsomvæltende. Mange vokser ud af deres
eksisterende venskaber og får brug for ny viden og samtaler med ligesindede.
Man skal på ny forholde sig til, hvad livet har af udfordringer og muligheder.
At være i mediernes søgelys kan fx ikke læres fra den ene dag til den anden,
og de psykosociale følger af traumerne skal man også lære at kende. Ny viden,
netværk og kompetencer betyder for den enkelte, at man selv kommer ”i førersædet”
hvad angår sit mentale helbred og ejerskab af sin personlige historie.
Relatives Act har halvårlige netværksmøder hvor vi får ny viden om terrorrelaterede emner,
fx, politik, medier, psykologi og jura.
Sådan arbejder vi hos Relatives Act
På Relative Acts netværksmøder udveksler deltagerne viden og erfaringer. Deltageren får, med Relatives Act, desuden sparringspartnere og rådgivere, der kan åbne døre til eksperter og fagfolk, fx politikere, psykologer, forskere og bistandsadvokater.
Relatives Act arbejder efter principperne i FN’s fem offerretigheder og har en deltagercentreret, ikke-hierakisk og, frem for alt, ikke-skadelig fremgangsmåde, der forebygger sekundær viktimisering. Det koster ikke noget at deltage og er man én gang med i netværket, stopper det først, når deltageren selv vælger det fra.
Projektet er landsdækkende. Vi arbejder med begge sider af terrorhændelser og inddrager tidligere radikaliserede i netværket. Relatives Act netværket er relevant for traumatiserede, men først, når den akutte fase i et psykotraume er passeret.
Effekten af at deltage er, at man hurtigere kan vende tilbage til et normalt liv, med terror i bagagen. Vi oplever, at flere deltagere bruger handlingsaspektet og de narrative elementer som en meningsfuld måde at eje sin oplevelse på. Flere har fx opbygget et nyt samfundsengagement, som en meningsfuld handling.
Finn Nørgaard Foreningen, som står bag projektet, leverer støtte til de individuelle projekter, som netværksmedlemmerne arbejder med.
Se vores video om projektet
Det får du ud af at deltage
Mød en af netværkets deltagere
Vision
Relatives Act understøtter terrorofres rettigheder samt oplyser og inspirerer til forebyggelse af radikalisering og terror i Danmark.
Mission
Relatives Act støtter, videns- og handlingsopbygger målgruppen. Projektet bidrager til den forskningsbaserede viden om pårørende og deres muligheder for at bidrage til forebyggelse af radikalisering og opbygning af modstandskraft mod radikalisering i samfundet
Målgruppe
Relatives Acts er for pårørende uanset hvilken vinkel man kommer med. Netværket arbejder med en ikke-ekskluderende definition af målgruppen. Den består af søskende, forældre, bedsteforældre, slægtninge, venner, plejefamilie og måske tidligere lærere, pædagoger og andre, der har oplevet andres radikalisering, som er blevet offer for terror eller tidligere har været anklaget for terror. Deltagelse i netværket er anonymt, uforpligtende og gratis.
Hvordan forhører jeg mig om projektet?
Ved henvendelse til Ingrid Rasmussen på e-mail ingrid@finn-norgaard.com Alle henvendelser behandles fortroligt. Alle deltagere bliver godkendt via interview.
Baggrund: Link til FNs terrorofferrettigheder: Link